SuperSkole
Privatlivspolitik
Foreløbig version. En opdateret privatlivspolitik er under udarbejdelse og lægges her, når den er klar.
Her kan du læse, hvilke oplysninger vi har om dig og dit barn på superskole.dk og i SuperSkoleGames, hvorfor vi har dem, og hvordan du bestemmer over dem.
Hvem passer på oplysningerne?
SuperSkole er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig og dit barn.
SuperSkole · Milbakvej 61 · 9381 Sulsted · CVR 43174584 · info@superskole.dk · +45 21 44 26 65.
Har du spørgsmål om dine eller dit barns oplysninger, så skriv til os – så svarer vi hurtigst muligt.
Hvilke oplysninger har vi – og hvorfor?
Forældrekonto: din e-mailadresse og en adgangskode (vi kan ikke se adgangskoden). Vi bruger dem, så du kan logge ind, oprette spillere til dit barn og få beskeder om kontoen.
Barnets spiller: barnets fornavn (kun du og SuperSkole kan se det), et spillernavn, som vises i spillene, og et kodeord, som gemmes krypteret. Vi spørger også om barnets aldersgruppe, så spillene starter et passende sted.
Spillere oprettet af barnet selv: mens SuperSkoleGames er gratis, kan et barn oprette en spiller med kun et spillernavn og et kodeord – uden navn eller e-mail.
Læring i spillene: barnets svar i spillene (fx rigtigt/forkert, hvor lang tid det tog, hvilken hjælp der blev brugt), level i hvert fag, mønter, kort, pokaler og hvilke spil barnet vælger. Det bruger vi til at give barnet opgaver i den rigtige sværhedsgrad og til at vise fremskridt.
Opgaver og bøger: hvis barnet laver opgaver eller bøger i SuperSkoleGames, gemmer vi det, barnet skriver og tegner, og de billeder barnet selv lægger ind. Det ligger kun i vores database og ses af barnet, dig og SuperSkole (og en lærer, hvis barnet er knyttet til en).
Henvendelser og forløb: når du skriver til os, booker en samtale eller beder os ringe dig op, gemmer vi det, du fortæller os, så vi kan hjælpe dig.
Beskeder om SuperSkole og SuperSkoleGames: har du eller dit barn brugt SuperSkole eller den gamle superskolegames.dk, gemmer vi din e-mail (og evt. dit navn), så vi kan give dig besked om ændringer, fx at spillet er flyttet. Grundlaget er vores legitime interesse i at informere vores brugere (litra f). Skriv til os, så sender vi ikke flere – eller sletter dig helt.
Nyhedsbrev: tilmelder du dig, gemmer vi din e-mail, hvornår du tilmeldte og bekræftede dig, og hvilke nyhedsbreve vi har sendt dig. Du får først nyhedsbrevet, når du har bekræftet via linket i mailen, og du kan altid afmelde dig med ét klik nederst i hvert nyhedsbrev. Grundlaget er dit samtykke (litra a), som du kan trække tilbage når som helst.
Retsgrundlag
Vi behandler oplysningerne for at kunne levere det, du har bedt om – kontoen, spillene og undervisningen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Når du opretter en konto, giver du også samtykke til denne politik (litra a). Enkelte oplysninger, fx om sikkerhed og fejl, behandler vi for at kunne drive en sikker tjeneste (litra f).
Hvem får adgang?
Vi sælger aldrig oplysninger, og der er ingen reklamer i SuperSkoleGames.
Vi bruger leverandører (databehandlere), som opbevarer eller sender oplysningerne for os: Supabase (database og login, servere i EU – Frankfurt), Hostinger (drift af hjemmesiden), one.com (e-mail) og Cloudflare (billeder og lyd til spillene – ingen oplysninger om børnene).
Når butikken åbner, sker betaling hos Stripe. SuperSkole ser aldrig dit kortnummer.
Nogle af spillene kan lave nye læsetekster med kunstig intelligens. Her sendes kun emne og sværhedsgrad – aldrig navne eller andre oplysninger om barnet.
Er barnet knyttet til en lærer, kan læreren se barnets opgaver og fremskridt – men ikke din e-mail eller familiekoden.
Cookies og lokal lagring
Vi bruger kun cookies, der er nødvendige for, at siden virker: til at holde dig eller dit barn logget ind og til at huske en enhed, I selv har valgt at huske. Vi bruger ingen cookies til statistik eller reklame.
Spillene gemmer små indstillinger i browseren (fx om lyden er slået til, eller hvilken kugle barnet valgte sidst).
Hvor længe gemmer vi oplysningerne?
Afmelder du nyhedsbrevet, sender vi ikke flere. Vi gemmer, at du har afmeldt dig, så vi kan dokumentere det – vil du helt slettes fra listen, så skriv til os.
Vi gemmer oplysningerne, så længe kontoen findes. Sletter du en spiller eller hele familiekontoen, sletter vi oplysningerne. Oplysninger, vi skal gemme efter bogføringsloven (fx om betalinger), gemmes i den tid, loven kræver.
Dine rettigheder
Du har ret til at se de oplysninger, vi har om dig og dit barn, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse, få begrænset behandlingen og trække dit samtykke tilbage.
I forældreområdet under Dine data kan du selv hente en kopi af alle oplysninger og slette en spiller eller hele kontoen. Du er også velkommen til at skrive til info@superskole.dk.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler oplysningerne, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Opdateret 19. oktober 2026.